Et armtegn er en lille høflighed med stor virkning. Det fortæller de mennesker, der cykler, går og kører omkring dig, hvad du har i sinde, så de ikke behøver at gætte. Jo tidligere de ved det, jo roligere kan de vælge, hvad de selv vil gøre. Tegnet er ikke en formalitet, men en måde at tale uden ord på, og den forstås af næsten alle.
Giv tegnet tid til at blive set
Mange venter for længe og løfter først armen, når de allerede er ved at dreje. Så når ingen at opfatte det. Giv i stedet tegnet i god tid, og hold armen ude et øjeblik, så de bagved kan nå at se det. Kig gerne først, så du ved, hvem der er i nærheden, og hvor de er. Et tegn virker bedst, når bevægelsen er rolig og tydelig, og armen er strakt ud til siden.
Det kan føles usikkert at slippe styret med den ene hånd. Øv dig derfor et stille sted uden trafik, for eksempel på en tom parkeringsplads eller en lang sti i en park. Kør langsomt, løft armen, hold den ude, og tag den til dig igen. Gentag det, til bevægelsen føles naturlig. Det er ingen prøve, men en vane, der bliver lettere, hver gang du øver den.
Er du i tvivl om, om du kan holde balancen, så vent med tegnet, til vejen er lige og rolig. Ofte er det en god idé at sætte farten lidt ned først. Nogle bremser med den ene hånd, mens den anden giver tegn, og det kræver noget øvelse, før det føles trygt. Der er ingen grund til at have travlt, og ingen skal dømme dig for at tage det i dit eget tempo.
Husk, at tegnet kun er en del af billedet. Kig efter dem, der kommer bagfra, og prøv at fange et blik, hvis nogen kan se dig. Følg de regler, der gælder, hvor du cykler, og lad tegnet være en hjælp til de andre. Med tiden bliver det en vane som at tage sko på, og så tænker du ikke længere over det, men gør det bare, fordi det er pænt.
